Lejlighedsvis søger nye medværter

Lejlighedsvis søger 3-4 Medværter i København, der vil være med i vores iværksættereventyr, og som brænder for at blive en del af vores unge og energiske hold. Hvis du har lyst til at gøre en forskel i en nystartet virksomhed, så kontakt os – måske er det netop DIG vi leder efter!

Om stillingen

Lejlighedsvis tilbyder spændende, varierende og udfordrende opgaver af alsidig karakter. De primære arbejdsopgaver omfatter rengøring, klargøring og modtagelse af gæster.

Arbejdstiden vil være varierende og der vil i høj grad være mulighed for selv at vælge sine arbejdstider og arbejdsmængde. Vi søger både deltidsmedarbejdere og fuldtidsmedarbejdere. Weekend- og aftenarbejde vil forekomme.

Ansøgeren

  • Du er som person engageret, serviceminded, målrettet og du forstår at fokusere på unikke gæsteoplevelser
  • Du besidder stort overblik og har øje for detaljerne
  • Du motiveres af at ligge i forreste række, når det gælder kvalitet og gæsternes tilfredshed
  • Du besidder viljen og evnen til at samarbejde, inspirere og engagere dig i jobbet
  • Du er fleksibel og i stand til at se muligheder og løsninger
  • Du skal være udadvendt, positiv, smilende og have godt humør
  • Du behersker endvidere minimum dansk og engelsk

Spørgsmål og tidsfrist

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte medstifter Peter Foskjær på telefon 24464483.

Ansøgningen skal være os i hænde snarest muligt og sendes via e-mail til kontakt@lejlighedsvis.nu